Kunne du tænke dig at lære at ro?

Roklubben Ægir – Motion, kaproning og fællesskab på Limfjorden!

Velkommen til Roklubben Ægir. Ægir er for dig, der leder efter nye udfordringer, sjove oplevelser og en social motionsform.

Roklubben Ægir er en af Nordjyllands største roklubber med ca. 130 medlemmer i alderen 12-80 år. Klubben blev stiftet under navnet ARK – Arbejdernes Roklub – i 1942 og fik navnet Roklubben Ægir i 1955. Klubbens mål var lige adgang for alle til at dyrke den bedste og den sundeste sport – det er det stadig.

Roning er for alle aldre og en alsidig sport, hvor du træner hele kroppen. Som ny i klubben vil du blive instrueret af klubbens dygtige instruktører, som alle er uddannet af DFfR (Dansk Forening for Rosport). Instruktionen tager udgangspunkt dit individuelle niveau.

I roklubben er der højt aktivitetsniveau året rundt – både træningstilbud og sociale aktiviteter.

“I en robåd er det som om tiden går i stå. Man falder ind i rytmen med sine medroere. I robåden kan hele verdenssituationen blive vendt. Der kan også være ro. Helt ro! Man ser på landsiden med helt nye øjne og opdager steder man ikke kendte til. Venskaber bliver skabt, man får sved på panden og opdager vandets mange temperamenter. Ikke to roture er ens, men alle giver de en ny og unik oplevelse.”

Følg med på vores facebook profil Roklubben Ægir.

Har du spørgsmål?

Send en besked via formularen, ring på tlf. nr.: (+45) 21 71 72 64 eller send os en email på post@roklubben-aegir.dk

    [captcha_bank_text]
    Roklubben Ægir