Roskole 2018 tilmelding

Sådan starter du i Ægir

Roskolerne i 2018 finder sted den 21.-22. april og den 26.-27. maj, og der er nu åben for online tilmelding.

Her kan du læse om, hvordan du starter i Roklubben Ægir.

Roning er en fantastisk sport, hvor alle muskelgrupper kommer i funktion.

Mange ser roning som en mere “skånsom” sport, da man modsat løb ikke skal bære sin egen vægt.

Roning kan dyrkes på alle niveauer, om du er til sved på panden eller synes en tur på fjorden med madpakke og godt selskab er noget af det største.

Det er også en meget social sport, hvor man hurtigt kan skabe sig et stort netværk, særligt hvis man er ny i byen eller måske bare trænger til lidt fornyelse i sit fritidsliv.

Roning rummer det hele og det er i stor grad op til en selv, hvor meget man vil have og bruge af klubben. En ting er sikkert man bliver hurtigt en del af et fællesskab.

Vores aldersgruppe favner bredt og der er også nogen på din alder.

For at komme på roskolen skal man være fyldt 19 år senest udgangen af 2018. Hvis ikke man er det så er man kategoriseret som ungdomsroer, hvorved der gælder andre regler. Yderligere information om ungdomsroning kan fås ved at kontakte klubbens ungdomsleder her: ungdom@roklubben-aegir.dk.

Roskolerne er kendt for at være udfordrende, sjove og lærerige, og der vil være masser af “hands on erfaring”. Og vi garanterer, at I sover godt om natten pga. al den friske luft og fysisk aktivitet. Glæd dig!

Roskolen er en effektiv og social introduktion til roning i Roklubben Ægir.

Pris for roskolen er kr. 400 kr. per person (deltagere, der opfylder roklubbens krav til studentermedlemsskab: 300 kr. per person).

For begge roskoler gælder følgende mødetidspunkter:

  • Lørdag kl. 9.00-18.30 (herefter spisning og hyggeligt samvær for de friske).
  • Søndag kl. 9.00-18.30

(Det forventes, at du deltager hele dagen, både lørdag og søndag).

Prisen på 400 kr. inkluderer:

  • Undervisning og instruktion
  • 2 x frokost, 2 x eftermiddagskaffe og middag med hyggeligt samvær lørdag aften.
  • Dygtige og engagerede instruktører.

Udover de 400 kroner (300 kr. hvis du har studiekort) er instruktionen (roskolen) gratis og uforpligtende. Du skal først betale kontigent, hvis/når du beslutter, at du gerne vil fortsætte i Ægir.

Medbring
Et par sportssko og noget behageligt sportstøj (fx. løbetøj, træningstøj etc.) – så er det meste udstyr i orden. Vedrørende sko, så medbring nogle der ikke er for brede i hælen (store løbesko vil ikke passe i båden).

Huskeliste:

  • Svømmebevis
  • Varmt sportstøj, gerne flere lag så du kan regulere varmen, når du ror.
  • Regntøj.
  • Solcreme og kasket (også selvom det er overskyet).
  • Drikkeflaske.

 

Der vil være teoretisk undervisning på land og praktisk undervisning i bådene på vandet. Klubbens egne og dygtige instruktører vil stå for undervisningen. Endelig er der sørget for forplejning begge dage (frokost + kaffe & kage), samt middag lørdag aften. Der vil blive kræset for deltagere med lækker og sund mad, så energiniveauet kan være i top.

Det er vigtigt, at du inden roskolen består en svømmeprøve på 300 m, som du på eget initiativ gennemfører i en svømmehal og efterfølgende får underskrevet af en livredder. Svømmebeviset SKAL medbringes til roskolen.

For at tilmelde dig roskolen skal du gøre følgende:

  1. Tilmelding til enten roskole 1 eller roskole 2
    • Tilmelding til roskole 1 (21.-22. april)
    • Tilmelding til roskole 2 (26.-27. maj)
  2. Download svømmebevis her og bestå svømmeprøven i en valgfri svømmehal
  3. Mød op til roskolen med et godt humør, betal helst via Mobile Pay kr 400 nr 34862 eller medbring kr. 400 i kontanter for roskolen eller automatisk via linket nederst.

Tilmelding nederst på denne side eller ved email til instruktionsformanden på instruktion@roklubben-aegir.dk

Der er en masse praktiske ting der er rart at vide inden du møder op til roskolen. Det kan du læse mere om her.

For mere information kontakt Instruktørudvalgsformanden på e-mail instruktion@roklubben-aegir.dk

Kort fortalt

Meget kort fortalt skal du:

  • Aflægge svømmeprøve på 300 meter (gøres udenfor Ægir-regi).
  • Deltage i en af vores 2 roskoler, hvor du lærer at ro og lærer mange andre nye medlemmer at kende.
  • Efter roskolen skal du på et par frigivelsesture.

Herefter er du klar til at deltage i roningens glæder i Ægir. Du kan læse mere detaljeret om, hvordan du starter i Ægir herunder samt under punktet “Vil du lære at ro”.

Hvis du vil lære at ro/vil vide mere/misset årets roskoler…

Har du lyst til at vide mere om roning, kan du enten:

  • komme ned i klubben til daglig roning (mandag og tirsdag kl. 17.30 eller torsdag fra kl. 18.30) og tale med en instruktør. Her kan du få mere af vide om, hvordan man starter med at ro, du kan se bådene og klubben.
  • eller du kan kontakte klubbens instruktionsformand for at høre nærmere om dine muligheder.

Derudover anbefaler vi at du læser Ægirs ABC og generelle kommandoer igennem. De findes her:

Efter roskolen skal du:

  • Huske at betale indmeldelsesgebyr og kontingent. Det gøres på klubbens hjemmeside (Brugermenu – Kontingent)
  • Aflægge ca. 2-4 afsluttende lektioner på vandet (de såkaldte frigivelsesture).

Efter roskolen gennemgår du et par lektioner, hvorefter du er frigivet som roer og kan deltage i klubbens aktiviteter.

Der er mange muligheder som roer i Ægir, både hyggeture på fjorden, sved-på-panden roning, kaproning eller en weekend med en langtur. Alt dette kan du læse mere om på resten af Ægirs hjemmeside.

Yderligere information og tilmelding

Yderligere oplysninger kan fås hos instruktørerne i klubben
eller hos instruktionsformanden: instruktion@roklubben-aegir.dk.

Har du spørgsmål?

Send en besked via formularen, ring på tlf. nr.: (+45) 21 71 87 43 eller send os en email på post@roklubben-aegir.dk og hør hvad vi kan gøre for dig.



Roklubben Ægir