Ungdomsroning

Specielt for roere under 18 år.

Ungdomsroere i Ægir er piger og drenge mellem 12 og 18 år.

Der er for nuværende ca. 20 roere i denne aldersgruppe og der trænes på følgende tidspunkter:

Sommertræningstider:

  • Mandage 16:30-18:00
  • Onsdage 18:00-20:00
  • Lørdage 9:00-11:00

Vintertræningstider:

  • Mandage 16:00-18:00
  • Onsdage 18:00-19:30
  • Lørdage 10:00-11:30

Ved starten af træningen aftales det – alt efter vind og vejr, hvad aktiviteterne skal være den pågældende dag. Dét der har førsteprioritet er at komme ud at ro i roklubbens outriggere samt at træne roteknik og kondition.

Outrigger er smalle kaproningsbåde, hvor der kræves en god teknik for at båden kommer til at ro rigtig stærkt. Roteknikken skal læres for at ro mest optimalt og undgå skader. Vi bestræber os på, at ungdomsroerne prøver at ro i alle bådtyper lige fra otter til singlesculler.

Hvis vejret ikke er til outriggerroning tager vi enten ud i inriggere eller træner på land.

Alle – juniorer såvel som seniorer skal igennem den grundlæggende instruktion i inrigger, så derfor roes der i starten kun i inriggerbåde.

Der lægges vægt på, at alle kan være med, og vi har ungdomsroere på alle niveauer lige fra landsholdsroere til nybegyndere. Nogle af klubbens ungdomsroere roer på faste hold i de samme bådtyper hver gang, og andre roer med forskellige hold i varierende bådtyper.

Vi gør meget ud af, at de unge tilbydes og motiveres til deltagelse i regattaer, . Ved regattaerne konkurreres imod andre danske roklubber ligesom vi hygger os imellem løbene.

Sikkerheden er vigtig, og alle skal kunne svømme 300 meter for at kunne blive roer. Derudover arrangerer klubben styrmandskurser, hvor vi lærer om sikkerhed til søs og hvordan vi skal forholde os i en robåd.

Rosæsonen strækker sig fra april til oktober. Om vinteren trænes der hovedsagelig i ro-ergometre, hvor der fokuseres på kondition og styrke. Udover dette har vi også mulighed for at tage i svømmehal en gang ugentligt, ligesom vi også løber. Om vinteren deltages der i indendørsregattaer, hvor der konkurreres i ergometre.

På det sociale niveau vil der være forskellige aktiviteter hen over vinteren, de skal være med til både at ryste ungdomsroerne sammen og give dem et pusterum fra den hårde træning.

Ca. 4 gange om året har vi fællesspisning for ungdomsroerne og deres familie. På disse fællesspisninger gives der oplysninger om kommende arrangementer, ligesom det aftales hvilke forældre, der har mulighed for at hjælpe hermed.

Opdateret 20022020

Har du spørgsmål?

Send en besked via formularen, ring på tlf. nr.: (+45) 21 71 72 64 eller send os en email på post@roklubben-aegir.dk og hør hvad vi kan gøre for dig.

    [captcha_bank_text]
    Roklubben Ægir