Farvandet øst på

A-farvendet er mod øst afgrænset af Kulkranerne, og B-farvandet af Hesteskoen. På denne side kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på undervejs.

Broerne

Ro aldrig under de inderste brofag da der tit ligger cykler, indkøbsvogne og lignende som vi kan støde på.

Undgå også at ligge i sejlrenden, hvor vi er i vejen for de andre trafikanter på vandet. For robåde er det ulovligt at passere broen under det brofag der kan åbnes! Bemærk også at der kan være ekstra stærk strøm mellem bropillerne.

Efter Limfjordsbroen så pas også på fiskerne på kajen. De kan kaste meget langt med deres snøøre. Og sådat et bly-lod med tilhørende krog kan godt udrette skade.

Broerne

 

Inden tunnellen

Pas på det lave vand mellem betonkajen og motorvejstunnellen på nordsiden: Der ligger adskillige store sten lige i vandkanten!!!

Stigsborg

 

Kulkranerne

Pas på store skibe der ligger til og fra kulkajen ved Aalborg Portland.

Bemærk den ekstremt smalle rende indtil den lille lystbådehavn overfor Aalborg Portland (den er svær at følge i kraftig strøm!).

Kulkranerne

 

Videre ud i B-farvandet

Når du runder Hesteskoen, så er der meget lavvande ind mod Aalborg-siden. Sørg for at komme langt nok nord om det lave område på vej til Hesteskoen (man skal næsten helt ud til bøjerne der markerer sejlrenden).

Hesteskoen

Share