Vinteraktiviteter

Rosæson om sommeren. Hvad med vinteren?

 

Rosæsonen strækker sig normalt fra sidst i marts til oktober. Men i den resterende periode er Ægir langtfra en klub i vinter-hi.

Der er mange gode muligheder for at holde formen vinteren over. Klubbens motionsrum med ergometre (romaskiner) samt træningsmaskiner står til disposition. Herudover er der organiseret ergometertræning samt ture i svømmehallen og løbetræning.

Også de ikke så fysisk krævende aktiviteter summer i Ægir i vinterhalvåret. Både faglige og sociale. Blandt andet er der styrmandskurser gennem foråret, og mandagsspisning, hvor vi mødes og hygger over maden.

Hold desuden øje med robladet og hjemmesiden, da der jævnligt bliver arrangeret hyggearrangementer. Det kan for eksempel være koncertaften, biografklub, spilleaften og meget andet. Også den årlige skitur er et populær.

Vinteraktiviteter

Svømning

På faste lørdage tager vi i Haraldslund Svømmehal (tjek datoerne i kalenderen). I forhallen vil et af klubbens medlemmer dele svømmebilletter kl 10.. Derefter er der fri svømning - tjek svømmehallens åbningstider. - sæsonen sluttes af med SPA og Wellness i Skansebadet hvor der er mulighed for at aflægge svømmeprøve.

Ergometer + motionsrum

Klubbens ergometre står altid klar til at hjælpe dig med at holde formen.
Det er en god idé at booke tid i mappen, så er du sikker på, at der er et ergometer til dig.

Ergospinning

Ergometerspinning i roklubben kan være et godt alternativ til fitness center. Klubbens ergometre står altid klar til at hjælpe dig med at holde formen. Husk at booke et ergometervia booking systemet på hjemmesiden

Ergometertræning - Ro-FIT

Instruktør Niels Møller træner klubbens medlemmer, og lover fejlretning og sved på panden!  Det sker hver tirsdag og torsdag i vinterhalvåret..
Tilmelding sker via hjemmesiden

Løbetræning og mandagsspisning

Mandag mellem kl 18-19 står den på løbetur. Efterfølgende er der fællesspisning fra kl. 19, for dem der har lyst. Tilmelding på opslagstavlen i klubben.

Klubhygge

Fællesspisning og sociale arrangementer spredt hen over vintersæsonen er med til at gøre Ægir til en spændende klub - også i vinterhalvåret.

 

Share