Sådan starter du i Ægir

Her kan du læse om, hvordan du starter i Roklubben Ægir.

Kort fortalt

Meget kort fortalt skal du:

  • Aflægge svømmeprøve på 300 meter (gøres udenfor Ægir-regi).
  • Deltage i en af vores 2 roskoler, hvor du lærer at ro og lærer mange andre nye medlemmer at kende.
  • Efter roskolen skal du på et par frigivelsesture.

Herefter er du klar til at deltage i roningens glæder i Ægir. Du kan læse mere detaljeret om, hvordan du starter i Ægir herunder samt under punktet "Vil du lære at ro".


Hvis du vil lære at ro...

Ægir afholder hvert år to roskoler. Roskolen strækker sig over en weekend, hvor du i trygge omgivelser lærer at ro. Roskolen veksler mellem praktiske øvelser i ergometer (romaskine) og på vandet samt teoriundervisning på land.

Har du lyst til at vide mere om roning, kan du enten:

  • komme ned i klubben til daglig roning (mandag til torsdag fra kl. 18.30) og tale med en instruktør. Her kan du få mere af vide om, hvordan man starter med at ro, du kan se bådene og klubben.
  • eller du kan kontakte klubbens instruktionsformand for at høre nærmere om dine muligheder.

Roskolen er en effektiv og social introduktion til roning i Roklubben Ægir.

Før Roskolen skal du:

Inden du kommer på roskole, skal du:

  • Aflægge svømmeprøve og få dokumentation på, at du kan svømme min. 300 meter og træde vande. Du kan hente et svømmebevis her, eller få livredderen til at udstede et til dig.
  • Tilmelde dig roskolen. Tilmelding foregår via hjemmesiden
  • Det er meget vigtigt, at du får aflagt svømmeprøven og har et bevis med til roskolen. Ellers kan du ikke komme på vandet

 

Derudover anbefaler vi at du læser Ægirs ABC og generelle kommandoer igennem. De findes her:

 

Datoer for Roskoler:

Der er planlagt to roskoler i 2017:

  • 29. - 30. april
  • 17. - 18. juni

For begge roskoler gælder følgende mødetidspunkter:

  • Lørdag kl. 9.00-18.30 (herefter spisning og hyggeligt samvær for de friske).
  • Søndag kl. 9.00-18.30

(Det forventes, at du deltager hele dagen, både lørdag og søndag).

Prisen på 400 kr. inkluderer:

  • Undervisning og instruktion
  • 2 x frokost, 2 x eftermiddagskaffe og middag med hyggeligt samvær lørdag aften.
  • Dygtige og engagerede instruktører.

Udover de 400 kroner (300 kr. hvis du har studiekort) er instruktionen (roskolen) gratis og uforpligtende. Du skal først betale kontigent, hvis/når du beslutter, at du gerne vil fortsætte i Ægir.

Medbring
Et par sportssko og noget behageligt sportstøj (fx. løbetøj, træningstøj etc.) - så er det meste udstyr i orden. Vedrørende sko, så medbring nogle der ikke er for brede i hælen (store løbesko vil ikke passe i båden).

Huskeliste:

  • Svømmebevis
  • Varmt sportstøj, gerne flere lag så du kan regulere varmen, når du ror.
  • Regntøj.
  • Solcreme og kasket (også selvom det er overskyet).
  • Drikkeflaske.

Efter roskolen skal du:

  • Huske at betale indmeldelsesgebyr og kontingent. Det gøres på klubbens hjemmeside (Brugermenu - Kontingent)
  • Aflægge ca. 2-4 afsluttende lektioner på vandet (de såkaldte frigivelsesture).

Efter roskolen gennemgår du et par lektioner, hvorefter du er frigivet som roer og kan deltage i klubbens aktiviteter.

Der er mange muligheder som roer i Ægir, både hyggeture på fjorden, sved-på-panden roning, kaproning eller en weekend med en langtur. Alt dette kan du læse mere om på resten af Ægirs hjemmeside.

Yderligere indformation og tilmelding

Yderligere oplysninger kan fås hos instruktørerne i klubben
eller hos instruktionsformanden: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Share