Robåde

Robåde kommer i mange forskellige størrelser, og på denne side kan du læse om de forskellige typer.

Generelt er en robåd kendetegnet ved at være en lang og smal båd. Overordnet set kan man tale om to typer af både. Inriggere og outriggere. Forskellen ligger i, hvor riggen er placeret på båden. Riggen er den del, hvor årerne sidder på skroget.

Outrigger

Som navnet "outrigger" antyder, er riggen placeret uden på båden, som det kan ses af billedet herunder. Bådtypen kaldes også sculler.

boat_singlesculler1.jpg

Singlesculler

Outrigger båden er den type, som blandt andet kan genkendes til OL og lignende rostævner.

Båden er kendetegnet ved, at riggen sidder på et stativ, og båden er smal. Som det kan ses af billedet ovenfor, sidder roeren nærmest oven på båden.

På billedet ovenfor ses en singlesculler, altså en båd til én person. Men inriggere findes med plads op til 8 roere. Bå billedet herunder ses en dobbelt-sculler, altså med plads til to roere. Bemærk i øvrigt, at roerne på dette billede kun har en årer hver. Men der findes også scullertyperne, hvor hver roer har to årer.

boat_dobbelsculler2.jpg Dobbeltsculler

Scullerbåde kommer med plads til en, to, fire og otte roere. I de største både er der desuden ofte også en styrmandsplads. Det vil sige en person der styrer båden, men ikke roer.

Outriggere er en hurtig bådtype, når man først har siddet i en 8'er og oplevet suset ved at mærke den flyve hen over vandet kan man næsten blive afhængig. Da scullerbåden er meget smal kræver den dog også lidt ekstra træning at lære at ro i.

Inrigger

Inriggeren er en meget bredere bådtype i forhold til outriggeren. Årerne sidder på bådens ræling. I en inrigger har hver roer altid kun en åre hver. I forhold til outriggerne sidder roerne nede i båden i en inrigger. Det vil sige, at der er en ræling, der kan modstå vind og vejr. En inrigger er en meget stabil båd. Bådstypen herunder kaldes en 2-åres, da der er plads til to roere. Desuden er der altid et styrmandssæde i en inrigger.

boat_inrigger_toer_1.jpg

2 åres inrigger

Forrest og bagerst på en inrigger er der to rum. Disse er hjælper med at give båden opdrift. Således er en inrigger mere eller mindre synkefri. På langture benyttes disse rum til også bagagerum, hvor der er plads til tasker og soveposer (men stadig masser af opdrift).

Inriggerbåden findes i med plads til to eller fire roere. Herunder ses en 4'er, hvor der er fire roere og en styrmand.

boat_inrigger_firer_1.jpg
4 åres inrigger

I Ægir bliver inrigger bådene benyttet dagligt til roning blandt klubbens voksne medlemmer. Desuden benyttes bådtypen på vores langture.

Inriggerbåde er ofte bygget af træ. Men de kan også produceres i glasfiber, som det kan ses af billedet herunder. Bådtypen er den samme, men materialet et andet.

boat_inrigger_toer_G.jpg
Inrigger 2'er af glasfiber

Generelt er inriggere meget stabile bådtyper. Når vi ror i denne type, skifter vi sæde undervejs, så man ikke sidder på den samme plads på hele turen. Billedet herunder er taget på roskolen i 2006 på andendagen, hvor der byttes plads på vandet. Selv om det er relativt uerfarene roere, og manden står op i båden, så kæntrer den ikke.

boat_inrigger_firer_2.jpg
4 åres inrigger af glasfiber imens der skiftes

Andre bådtyper

Inrigger og outrigger er de mest benyttede bådtyper og udgør også størstedelen af af Ægirs båd-park.

Men der er også en tredje bådtye, der hedder en Gig. Gig-båden er en lidt bredere outrigger og dermed mere stabil end den rene sculler-type.

Share