Fakta om Ægir

Informationer om Ægir

Roklubben Ægir er en af Nordjyllands største roklubber med ca. 200 medlemmer i alderen 12-80 år.

Medlemssammensætningen i Ægir er som følger:

  • Ungdomsroere (12-18 år) - ca. 15%
  • Seniorroere (19-45 år) - ca. 75%
  • Seniorroere (45+ år) - ca. 10 %

Daglig roning

Klubbens hovedaktivitet er daglig roning. Ved daglig roning møder de personer, der har lyst til at ro, op klokken halv syv og skriver deres navn på tavlen i bådhallen. Derefter sættes der rohold udfra, hvor langt folk har lyst til at ro. På den måde behøver man ikke faste romakkere, men kan nemt møde andre medlemmer i klubben. Hvis man er en gruppe, der ønsker at ro sammen, er det naturligvis også muligt.

Udover daglig roning, er det desuden muligt at ro på andre tidspunkter af dagen, blot der er en styrmand med.

Vi arrangerer mange forskellige typer af arrangementer. Såvel roaktiviteter og sociale arrangementer, koncerter, firmaarrangementer m.m. Vi har også et væld af vinteraktiviteter, for at holde formen og det sociale ved lige.

Vi har plads til både den ambitiøse roer, motionisten og hyggeroeren.

Vil du være med? Vi optager nye medlemmer året rundt. Dog primært i rosæsonen fra april til september.

Share